My Danish home: Den store jagt

Tilbage i 2008 købte vi vores nuværende hus. Vi var bare os to og ventede vores første barn. Efter et ophold i Østrig i godt halvandet år med masser plads og et barn senere, begyndte pladsen at gå os lidt på til tider. Der er masser plads til to børn, faktisk er huset indrettet rigtig godt til det, men det er alligevel "kun" 130 kvm. og jeg har mit eget kontor da jeg syr rigtig meget, og hvor vi pigers krea-grej også opbevares. Ja det er meget:-) Vi ville måske også gerne have et tredje barn, hvilket vi også har fået, og derfor begyndte vi at kigge os omkring efter et større hus.

Men det var ikke lige til. En af grundene er at vi ikke var/er interesseret i at bo i et nybygger kvarter. Vi ville bla. gerne have sjælen fra de ældre områder. At finde et hus som allerede var bygget eller renoveret opgav vi også hurtigt. Vi (jeg) har simpelthen for mange meninger om hvad jeg gerne vil have. Så jagten på et gammelt hus vi kunne renovere og bygge til blev planen. Men intet skal åbenbart være nemt. Faktisk var det også først da jeg ventede vores tredje barn at vi begyndte at blive lidt pressede, og måske gjorde lige den ekstra indsats. Min mand tjekkede Boligsiden hver eneste dag, men det var virkelig ikke mange muligheder.

Men så fire år efter vi begyndte stille og roligt at lede(ja det er typisk os!), så fandt min mand endelig noget. Jeg var ikke imponeret og afskrev det egentlig med det samme. Men efter lidt tid insisterede han på at vi tog ud og så det, og det er så tilbage til efterårsferien 2015. Vi så det igen, og så gik det egentlig hurtigt. Jeg havde sindsygt svært ved at tage beslutningen om at vi skulle byde. Havde vi det egentlig ikke fint hvor vi boede, kunne vi vænne os til det nye kvarter, ville jeg turde være alene hjemme...-ja der var mange ting i vejen. Ting som egentlig bare handlede om det ukendte, og det at skulle ud af sine trygge rammer. Men faktisk allerede første gang vi så huset, mødte vi naboerne, som vores datter tilfældigvis går til svømning med. Deres to børn er henholdvis en årgang ældre og yngre end vores ældste, og en årgang ældre end vores mellemste. Det hjalp lidt:-)

Jeg har aldrig kunne forestille mig mit drømmehus. Jeg har bare haft rigtig mange ideer om hvad jeg godt kunne lide og kunne tænke mig, men der har ikke været en bestemt stil hus. Men her var stilen bestemt for os, og det er i et kvarter hvor man ikke må ændre på det. Så kunne jeg indfinde mig med det? Men det blev vi enige om at jeg godt kunne:-)

På trods af at huset er tilbage fra 1962, så har det en meget moderne plantegning. Og vi beholder den, men bygger bare lidt til og opdaterer det til en 2016 model:-)