Sagen i egen hånd

Da vi erfarede at det var nemmere sagt end gjort at finde det firma som skulle renovere vores hus, og vi kunne se at tiden bare forsvandt og vores drømme om indflytning til efteråret gik i vasken, besluttede vi at tage sagen i egen hånd. Som skrevet tidligere, er vi ikke de store gør-det-selv folk, og især ikke min mand, men ødelægge det kan han. Så han påbegyndte nedrivningen for at vi kom igang. Og jo mere vi selv kunne gøre, jo mindre arbejde til håndværkerne og dermed både tid og penge sparet. Vi havde flere venner som kom for at hjælpe, og især min far gjorde en kæmpe indsats og hjalp med al afmontering osv. som vi ikke ved en døjt om.

Jeg har altid hørt at det skulle være så befriende at få lov at smadre løs, og det var det også. Men bare følelsen af at man gjorde noget, var skøn!
Min mand har ikke fri i weekenderne og dermed gjorde det det ret svært at få tid til nedrivningen, ihvertfald som fælles projekt. Med tre børn som har sengetider der skal passes, blev løsningen at min mand brugte rigtig mange af sine aftener i huset. Det var virkelig irriterende at vi ikke kunne hjælpes ad, både for effektiviteten men også bare at gøre det sammen. Nogle gange fik vi bedsteforældrene med over, mest for at se efter den yngste som kun er 1 år nu, og så kunne pigerne rende og lege i haven og nogle gange få lov at hugge lidt i et eller andet, så de også synes at de havde hjulpet:-)

Huset har nu været fuldstændig tømt i lidt tid, og i næste uge, så går håndværkerne igang. ENDELIG!!:-)

Visse Vasse kærlighed

Der er ingen vej udenom, jeg er glad for Visse Vasse plakater. Det kan godt være at der er mange som allerede har dem, men jeg synes det fede ved dem er at de kan kombineres på et utal af måder, og dermed kan man danne sit eget personlige udtryk.
Vi har allerede en lille samling og det er plakaterne fra diverse byer. Vi bruger dem som minde om de byer vi har besøgt og de hænger alle samlet. Men der er jo et hav af plakater, og jeg synes de kan bruges i alle husets rum. Her er inspiration til tre ideer, alle fotos fra Visse Vasse:

Guld i haven

Man kunne måske mene at det er lidt underligt at bruge krudt på en have vi ikke kommer til at nyde dette år, og som kommer til at lide under renoveringen af huset. Men lige netop derfor gør vi en indsats.

Fordi det er en gammel have, er der bare så meget guld at kæmpe for. Tag bare bær; vi har hele fire slags. Ribs, hindbær, solbær og brombær. Oveni kommer rarbarber og vindruer. Bær er noget at det bedste jeg ved! Som det er nu, kommer de ikke længere end fra hånd til mund, men mon ikke jeg kan lære at få noget godt ud af dem!?

Da et større beplantet areal skal sløjfes for at maskinerne til ombygningen kan komme ind, tog jeg min mor med på råd, og fandt ud af hvad vi skulle bevare. Et projekt jeg ikke tænkte kunne tage så lang tid, men surprise surprise, det kunne det! Jeg kan lige så godt droppe mit abonnement i træningscentret med al det fysiske arbejde vi får! 

Der blev ryddet op, gravet, revet, slæbt.... Men det lykkedes at få nogle stauder samlet og ligeledes alle bær buskene samlet. Så glæder jeg mig bare til at se hvordan haven blomstrer næste år, for i år virker det til at der er noget nyt i blomst hvergang jeg kommer forbi.

Der er også virkelig meget som bare skal væk, da det alligevel godt kan ses at der er et par generationer mellem os og de tidligere ejere. Men længe leve håndværkere med gode maskiner!

Byggetilladelsen og valg af håndværkere

Da de basale tegninger fra arkitekten var klar, altså om hvor meget der skulle bygges til og hvilke materialer der skulle bruges, skulle byggetilladelsen i hus. Den blev sendt ind lige efter nytår, men det tager jo sin tid med sådan nogle.

Som tidligere nævnt, ligger huset i et område med meget strikse regler om hvordan husene må se ud. Og kommunen satte sig da også først på bagben over, at der er træ beklædnig på flere af murene. Indtil arkitekterne fremlagde, at det var der jo allerede på det eksisterende hus, og vi jo bare bevarede det. Jeg tror det er noget de gør en dyd ud af, lige at lave lidt problemer, for at få ansøgenes puls lidt op! Men de kunne heldigvis godt se det, og vi fik tilladelsen uden yderligere problemer. I sådan en process handler det virkelig om at presse på, og ikke finde sig i noget, hvis man ved at det man gør er rigtigt. Arkitekter har søgt om byggetilladelser et hav af gange, og ved derfor hvem de skal hive i, og har fuldstændig styr på alt det formelle. Det er altså ikke dumt at have folk med kendskab til systemet til at gøre det for en. Det kan selvfølgelig lige såvel være håndværkere, byggekonstruktører...-hvad ved jeg.
Det var midt februar vi fik den i hus, og ca. samme tid blev projektet sat i udbud hos forskellige firmaer. Vi blev anbefalet at vælge tre, og valgte tre forskellige typer. Et større firma, et mindre og en tømmermester. Grunden til vi ikke skulle vælge mange var, at så ville firmaerne tænke at vi var useriøse. Det giver meget god mening. Men det skulle vise sig at være meget sværere at finde de rigtige end vi havde troet, og vi endte med at have i hvert fald seks firmaer inde over projektet inden vi fandt den rette.
Én ting var prisen som varierede meget, og som for det meste lå noget højere end vi var blevet fortalt da vi overvejede om vi skulle købe huset. En anden ting var, at det er et stort projekt og nogle hoppede fra inden de fik givet et bud. Håndværkerne har rigeligt med arbejde for tiden, og det var som om de ikke havde travlt med at vende tilbage. Når de sagde to uger, så gik der fem uger. Og så var vi altså lige pludselig henne i maj, før vi endelig fandt den rigtige.

Jeg havde talt med en bekendt en aften jeg var på arbejde. De havde gennemgået en kæmpe renovering og havde haft flere forskellige håndværkere inde over deres projekt. Hun talte meget varm om denne ene tømmermester og sagde, at der ingen tvivl var om at han havde gjort det bedst. Vi var på det tidspunkt ved at være godt frustrerede, og havde haft det i udbud hos min. fem firmaer. Men jeg fik overtalt min mand til at kontakte ham her, og heldigvis gjorde han det.
Når min mand har haft de forskellige håndværkere med ovre i huset, har der været kæmpe forskel på deres reaktion over projektets omfang. En udbrød sågår: "Hold da op, I har ikke overvejet bare at rage det ned?" Det er ikke lige det man drømmer om at høre fra en mand som lever af at renovere og bygge huse. Men her var reaktionen anderledes, og han synes det var et spændende hus, og kunne sagtens se hvorfor vi gerne vil bevare så meget som muligt af det oprindelig hus. Samtidig havde han en meget professionel tilgang til det, og min mand var ikke i tvivl om at han havde fuldstændig styr på det her.  Førstehånds indtrykket er bare så vigtigt, og vi kommer til, og har allerede haft, rigtig meget med denne mand at gøre, så det er så vigtigt at kommunikationen fungerer.

Hard manuel work

Med to huse, følger også to haver. Det er lidt op ad bakke. Vi har ikke grønne fingre, og har heller ikke tiden til at gå op i det. Bare at få ordnet græs, hæk og ukrudt i vores nuværende hus er kamp nok for os. Men græs det gror, og det gror meget med al den regn, så lige pludselig havde vi sådan cirka en halv meter græs på den nye adresse.
Og som med så meget andet med os, så snakker vi meget om det, men det bliver ikke lige til noget med det samme. Heldigvis har jeg en far som ikke har det godt med for meget fritid, så han tog sagen i egen hånd. Men pga. længden, skulle det hele rives sammen. Så søndag blev mand og piger sendt afsted for at rive sammen, da vi egentlig ikke så det som et større projekt. Vi tog fejl!
Med ca. 700 kvm græs, er det så et dags projekt. Det skulle rives sammen, slåes igen, rives sammen, slåes en tredje gange.... Heldigvis kom mine forældre og hjalp, ellers havde vi nok stået der endnu!

Pigerne hjalp, men de har lidt et problem med at forpligte sig til noget i mere end fem minutter ad gangen. Eller også var det bare lidt for langt fra deres interesse:-) Med en dreng på 14 måneder, har vi også vores udfordringer. Han kommer med derover, men der skal være en ved ham hele tiden, og hvis vi er heldige kan vi begge lave noget samtidig, men max ti minutter inden han ikke gider tusse rundt længere. Heldigvis ligger det nye hus kun ti minutters gang fra den gamle, så vi kan gå lidt frem og tilbage og skiftes til at have tjansen.

Efter første omgang rivning, gav jeg mig i kast med græsslåmaskinen. Græsset var stadig højt og det have regnet, så maskinen var mildest talt lidt tung at skubbe rundt. Vores baghave er ovenikøbet skrå, så jeg fik virkelig trænet min arme. Da min far kommer hen til mig efter jeg nærmest er færdig, siger han helt roligt: "Hvis du holder håndtaget her inde, så kører den selv." Tak for det! Min mand var ellers vidne til min kamp, og gav mig endda et venligt skub bagpå. Hvorfor siger de ikke noget? Mænd! :-) Det skal lige siges til mit forsvar, at vores maskine hjemme er elektrisk, og derfor har jeg ikke brugt en benzin drevet siden jeg boede hjemme og hjalp min far en sjælden gang imellem:-) Men hvad fanden, jeg gik en god gang motion, hvilket jeg ellers har lidt svært ved at finde tid til:-)

Hvilken arkitekt skal vi vælge?

Efter at købet var gået i orden, var næste step at finde de arkitekter som kunne ændre huset til det vi ønskede. Som skrevet tidligere, var det ikke fordi der skulle de store ændringer til, da plantegningen allerede var god. Men der skulle et ekstra værelse og et kontor til, og de skulle ændre stuen. Nogle detaljer vi ikke selv kunne tænke os frem til, og havde brug for deres hjælp til nogle gode løsninger.

Vi startede med at forhøre os hos folk vi kender i branchen, og udfra de navne kiggede jeg på deres arbejde for at se om stilen var os. Vi startede med at sætte to møder op med lokale arkitekter. Vi var vildt spændte på første møde, og glædede os meget til at høre hans ideer. Vi blev så skuffede! Det klikkede bare overhovedet ikke, og det var nærmest tydeligt fra starten. Der var ingen kreativitet eller begejstring for vores projekt. Følte at det var lappe løsninger han kom med, altså de få ideer han overhovedet ville ud med, og som om vores budget ikke rakte til noget. Han blev afskrevet på stedet:-)
Andet møde hos Nørkær+Poulsen var anderledes lige fra starten. Der var to med til mødet og de var vilde med huset og synes det var rigtig spændende. De kastede sig næsten over det, og vi kunne bare mærke at de forstod os. Det blev sat til at komme med et udkast, og vi var som små børn juleaften da vi skulle derind. Vi fik en flot præsentation og kunne se at de havde ramt rigtigt. Ingen tvivl om det skulle være dem. Der var selvfølgelig nogle små ændringer, men det store hele var lige som vi drømte om og opfyldte alle vores ønsker. Ønsker jeg aldrig havde troet vi kunne få opfyldt, i hvert fald ikke dem alle. Der er nemlig en del :-) :-)

Billedet er fra et andet projekt arkitekterne har lavet. Det gav os en idé om hvordan vores nedgang til kælderen kan løses.

Der er et hav af arkitekter og man kan bruge vanvittig meget tid på at undersøge dem alle. Jeg er bare af den overbevisning, at man bliver meget mere forvirret af at gøre så stort et arbejde ud af det. Sådan har jeg det med de fleste steps. Følg din indskydelse og se om det ikke lykkedes. Hvis det gør, hvorfor så bruge tid og krudt på at undersøge de 117 andre muligheder? Der er nok der skal tages stilling til.

Billedet af fra Nørkær+Poulsens pinterest. Se lidt af hvad de laver her eller på deres hjemmeside.

Den store jagt

Tilbage i 2008 købte vi vores nuværende hus. Vi var bare os to og ventede vores første barn. Efter et ophold i Østrig i godt halvandet år med masser plads og et barn senere, begyndte pladsen at gå os lidt på til tider. Der er masser plads til to børn, faktisk er huset indrettet rigtig godt til det, men det er alligevel "kun" 130 kvm. og jeg har mit eget kontor da jeg syr rigtig meget, og hvor vi pigers krea-grej også opbevares. Ja det er meget:-) Vi ville måske også gerne have et tredje barn, hvilket vi også har fået, og derfor begyndte vi at kigge os omkring efter et større hus.

Men det var ikke lige til. En af grundene er at vi ikke var/er interesseret i at bo i et nybygger kvarter. Vi ville bla. gerne have sjælen fra de ældre områder. At finde et hus som allerede var bygget eller renoveret opgav vi også hurtigt. Vi (jeg) har simpelthen for mange meninger om hvad jeg gerne vil have. Så jagten på et gammelt hus vi kunne renovere og bygge til blev planen. Men intet skal åbenbart være nemt. Faktisk var det også først da jeg ventede vores tredje barn at vi begyndte at blive lidt pressede, og måske gjorde lige den ekstra indsats. Min mand tjekkede Boligsiden hver eneste dag, men det var virkelig ikke mange muligheder.

Men så fire år efter vi begyndte stille og roligt at lede(ja det er typisk os!), så fandt min mand endelig noget. Jeg var ikke imponeret og afskrev det egentlig med det samme. Men efter lidt tid insisterede han på at vi tog ud og så det, og det er så tilbage til efterårsferien 2015. Vi så det igen, og så gik det egentlig hurtigt. Jeg havde sindsygt svært ved at tage beslutningen om at vi skulle byde. Havde vi det egentlig ikke fint hvor vi boede, kunne vi vænne os til det nye kvarter, ville jeg turde være alene hjemme...-ja der var mange ting i vejen. Ting som egentlig bare handlede om det ukendte, og det at skulle ud af sine trygge rammer. Men faktisk allerede første gang vi så huset, mødte vi naboerne, som vores datter tilfældigvis går til svømning med. Deres to børn er henholdvis en årgang ældre og yngre end vores ældste, og en årgang ældre end vores mellemste. Det hjalp lidt:-)

Jeg har aldrig kunne forestille mig mit drømmehus. Jeg har bare haft rigtig mange ideer om hvad jeg godt kunne lide og kunne tænke mig, men der har ikke været en bestemt stil hus. Men her var stilen bestemt for os, og det er i et kvarter hvor man ikke må ændre på det. Så kunne jeg indfinde mig med det? Men det blev vi enige om at jeg godt kunne:-)

På trods af at huset er tilbage fra 1962, så har det en meget moderne plantegning. Og vi beholder den, men bygger bare lidt til og opdaterer det til en 2016 model:-)

Huset har nogle fede detaljer. Bla. vinduerne mellem bjælkerne oppe under taget. Love it!

Rigtig mange møbler der skulle ses bort fra:-) Sorte bjælker er gennemgående i hele huset.

Egentlig kan jeg rigtig godt lide stilen på badeværelset med de hvide og sorte klinker.

Sådan blev det til, starten på vores projekt. Læs med om arbejdet med arkitekterne i næste indlæg.