tirsdag den 31. januar 2017

Vi nærmer os....

Så er der igen gået 3 måneder siden mit sidste indlæg. Men som jeg også skrev sidst, så er der mere liv på instagram:-)

Huset har nu været lukket i et par uger. Alt beklædning, vinduer og murer arbejde er DONE. Alle indvendige vægge er sat op og maleren er igang med at spartle (godt det ikke er mig!). Det er en sindsyg følelse at gå rundt derovre nu, det hele er meget realistisk, og meget tæt på mål linien.
Det vil også sige at det sjove arbejde for alvor starter nu:-) Men mere om det i et andet indlæg.

Huset set fra indkørslen. Den færdige tilbygning som blev vist i processen her.
Alle andre som har været igennem lignende projekt, eller bygget fra bunden, har hele tiden fortalt hvor stort et projekt det er. Om man selv skal bygge, eller som os der har andre til det, så er der så ubeskrivelig mange beslutninger som skal tages. Det er selvfølgelig fedt selv at have indflydelse på alt, men mange beslutninger er altså også virkelig drænende. F.eks. stikkontakter og lamper/spots. OMG!
Jeg er typen der meget gerne vil have sat flueben på mine lister, men mange ting har bare kørt i ring. Undersøg, snak, mere undersøgen.... Det er ikke svært at finde det man drømmer om, men det er sjældent at prisen er nogen drøm. Jeg havde lang tid før vi fandt huset, forelsket mig i nogle fliser. Jeg kunne lige se badeværelse, gulv og div. for mig. Altså det var lige indtil jeg fandt ud af hvad prisen var. Én flise kostede dobbelt så meget som vores budget var pr. kvm2. Det tog mig lige lidt tid (rigtig lang tid!) at finde den nye drøm. Men nu skulle alle de store beslutninger være taget, alle dem som har indflydelse på hvornår huset kan stå færdigt. Og som det ser ud, så overholdes alle deadlines og vi skulle gerne have et færdigt hus om kun 2 måneder.

Huset set fra haven vest vendt. Jeg fik mine foldedøre:-)

Der har været div. små problmer undervejs. F.eks. et fejl givet mål til køkkenet, som lige kostede 60 cm(!!) ved kogepladsen. Nøj den var svær at sluge! Jeg er meget visuel, og når jeg først har set noget for mig, så har jeg meget svært ved at accepterer at det ikke kan blive sådan. Visuel, blandet med stædighed;-) Så var der lige et nedløbsrør som stod i vejen for et skydedør, et genvex anlæg som står i vejen for mine gulv-til-loft hylder i viktualerummet, store sorte rør som skal sidde i kælder loftet.... Alt i alt små problemer, men skide irriterende alligevel.