torsdag den 20. september 2018

Efterår er stadig havetid

Sommeren er forbi, men det betyder ikke at have livet er ovre for i år. Havecentrene bugner af bærbuske, frugttræer og andet godt. Denne tid er ideel mht. at plante. Ja også græs såning for den sags skyld, men det er ikke lige så sjovt, dog ret nødvendigt efter den sommer vi har haft.
Generelt har vores have ikke helt artet sig som den plejer pga. den enorme varme vi har oplevet. Vi har ret mange roser, som stod diverse steder rundt på grunden da vi overtog huset, som vi har samlet i to bede. De plejer at give rigtig mange blomster, men i år er de gået til lige så hurtigt som de har tittet frem. Så igår blev jeg meget glædeligt overrasket, da jeg kom forbi og så at der var et hav af skud. Roser er fantastiske, de blomstre igen og igen, og virkelig nemme at holde. Som I kan se på billedet, er det alene her 15 roser på vej. LOVE IT!


Da vi overtog huset, var det en have tilbage fra 1960'erne. Der var dejlig mange bærbuske og dem har vi samlet ét sted fremfor at have dem spredt over hele haven. Ribs, solbær og hindbær havde vi, og så har vi netop købt blåbær og brombær. Vi er en bær elskende familie, så jo mere vi selv kan producere, jo bedre.
Ligeledes er det blevet til et æbletræ. Der kan virkelig gøres nogle gode kup i denne tid. Vi fik vores til -50%. Så kan man måske få et lidt større træ end man normalt ville betale for.



TIP:
Jeg går ud fra at de fleste andre også hader ukrudt ligesom jeg gør. I forsommeren købte jeg det der hedder kakaoskaller, da jeg havde hørt at de skulle være effektive. De dufter, de vejer ingenting og er nemme at arbejde med. Når du har renset dit bed for ukrudt, lægger du et lag af 3-5 cm skaller over hele bedet, vander dem godt og får dermed en hel hinde af skaller. Det gør at ukrudtet har meget svært ved at trænge igennem, og vores ukrudt er ihvertfald reduceret med 90%.


Jeg har lagt dem i de bede vi har, så både omkring bær og roser. Sidste sommer brugte jeg så mange timer på at sidde og kæmpe med ukrudt mellem bær buskene. Det er ikke til at komme til. Ved roserne have vi en eller anden ukendt planter som spredte sig som steppebrande. I år har jeg kun fjernet det én gang, og det var inden jeg lagde skallerne.

fredag den 7. september 2018

For the love of books....2:-)

For 2,5 måned siden skrev jeg et indlæg om vores indbyggede bogreol. Det kan du læse HER.
Jeg sluttede indlægget af med at skrive at indretningen af reolen drillede mig, og nu skulle der ske noget.



I vores gamle hus var de farve inddelt og derfor blev de i det nye hus alfabetisk inddelt for at prøve noget nyt. Jeg er meget struktureret og jeg kunne simpelthen ikke finde ro i den uorden der følger med den alfabetiske inddeling, så igår røg de allesammen ned.......




Billedet herover giver nok en ide om hvad der kom til at ske. Ja, de blev farve inddelt igen. Det er bare sådan jeg har det bedst, og jeg er nu en glad kvinde:-)



Fra min plads ved spisebordet kan jeg se reolen og sidder ofte og kigger på de. Elsker at falde over en titel og blivet mindet om bogen og måske dengang jeg læste den.
Brug de huller opdelingen giver til at gøre det hyggeligt og personligt. Det gør bøgerne jo i sig selv, men alligevel....:-)




Den lille figur der læser, er en jeg lavede med et af mine hold på efterskolen. Foldet ståltråd med malertape over. Jeg har aldrig fået gjort mere ved den, men sprayer man den f.eks. med en sølv maling, kan den ligne en støbt figur. Bare et lille tip :-)