mandag den 4. juni 2018

Girly dreams with Mr. Perswall Blossom

For et års tid siden, lavede jeg et indlæg med inspiration til min yngste datters værelse. Læs det her.
Nu står værelset færdigt, og jeg formåede at holde mig til mine planer.


Udgangspunktet var det blomstrede tapet fra Mr. Perswall som jeg blev ved med at falde over når jeg søgte inspiration. Tapetet har et sjovt udtryk der ser ud som om det er broderet, hvilket betyder at ALLE altid lige skal røre ved det:-) Det fine lille sminkebord/kommode fandt jeg på Retroguld sidste vinter. Stolen er en gammel sag fra Sebra.


Tapetet bestiller man efter mål, så det passer lige nøjagtig til din væg. Du kan i samme ombæring spejlvende det for at tilpasse en dør f.eks.



De to lamper er genbrugs fund som jeg synes tilføjer noget fint til den rosa væg og tapetet.
Hun har en endevæg som er hel rosa og væggen som støder op til, er blevet malet halvt rosa.



Plakaterne, som er lidt svære at fotografere pga lyset, er købt i Brighton til 20-25kr. stykket. Det er Egentlig bare kraftigt papir, men egner sig fint som plakater. Hun synes det er sjovt at løbe ind og tjekke sommerfugle plakaten når hun har set en sommerfugl i haven for at se hvad den hedder.



Reol systemet er IKEAs Algot system. Det har vi på begge pigers værelser, i alrummet og viktualerummet. Jeg kunne måske godt finde noget som var mere lækkert, men de systemer koster virkelig, så dette var en god løsning. Udtrykket kan ændres meget, meget nemt. Jeg ville gerne vise hele reolen, men en 6 årig har ikke samme ordenssans som mig;-) Opslagstavlen har vi også i flere rum i huset og er virkelig glade for den. Drømme var den fra Hay, men så så jeg denne, og den opfylder alle mine behov! Jeg tænker jeg skal have malet bag tavlen, men det må komme......:-)

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Hvor dyb og bred er den hylde som bruges til skrivebord ? er ved at lave samme løsning til mine drenge - men synes det er svært om man skal vælge den som hedder 58 cm (den dybeste) eller 38 cm

    SvarSlet