onsdag den 27. juni 2018

For the love of books

Jeg har altid elsket at læse. Lige siden jeg knækkede koden, har min mor foræret mig bøger og det bar pote. Da jeg mødte Thomas fandt han hurtigt ud af, at for ikke at kede sig på ferier måtte han også til at læse,  da jeg ligger bag min bog så ofte som muligt:-)  De sidste mange år har han været mindst lige så glad for bøger som jeg. Så derfor var det også en meget naturlig ting for os, at bøger skulle have en central plads i vores hus.
Da vi var til første samtale med arkitekterne spurgte de til hvilke ønsker vi havde, men også til vores interesser. Og der var de skarpe, for det blev til en rum opdeler med indbygget bogreol.


Før vi byggede om, var der en overdækket terrasse (faktisk det hjørne af stuen I kan se), som vi hurtigt besluttede at lægge til stuen. Dermed blev det dog et alt for stort areal, og løsningen med skillevæggen var hel perfekt. På bagsiden hænger vores fjernsyn og tømreren byggede reolen op i indhakket. Overfor reolen står der en lænestol og der er forsøgt skabt et rum i rummet.
For neden kan I måske se, at der ligesom er et ekstra indhak til venstre. Det er der også til højre, men der opbevares lydanlægget. Indhakket går helt op til og med første hylde, og det er pga. en indbygget hylde under fjernsynet, og hylden er så skåret til rundt om den. Jeg synes det er så fin en løsning. (Mangler bare lige at få det sidste teknik på plads, så ledningerne kan komme helt væk!)


Så her står helt vores samling. Jeg kæmper lidt med at jeg på den ene side synes det ligner noget rod og på den anden side godt kan lide det. Før stod der farve koordineret, og det har mit strukturerede hoved det altså noget bedre med :-)

Mit tip: Sørg for at få DIG med i dit hus byggeri. Det kan hurtigt komme til at ligne alle de andres og noget hvor man egentlig ikke kan se hvem som bor det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar